4chan er et engelsksproget imageboard. Et imageboard – eller et chan, som er forkortelsen for channel – er en slags internetforum, hvor omdrejningspunktet er at poste og dele billeder.

På websitet 4chan diskuterer brugerne manga, anime og japansk kultur. De fleste brugere på sitet er anonyme. Sitets board, væggen, hvor mange af memerne opstår, er populært. På 4chan er der meget få regler for, hvad brugerne må poste på væggen. 4chans brugere har ry for at være kreative, fordi de bl.a. har startet mange memer, som er fænomener eller trends på internettet.
 

Ad-mentions stammer oprindeligt fra twitter-kulturen. Den bruges i bl.a. statusopdateringer og laves ved, at man skriver et @ foran en persons navn. Det er en måde at henvende sig til en anden bruger på, fordi man ved en ad-mention gør man en ven eller en anden bruger opmærksom på, at man har skrevet en statusbesked, der vedkommer personen.

Samtidig gør man andre brugere opmærksomme på personen, der er nævnt i statusbeskeden. Ad-mentions er derfor også en måde at tagge en anden person i en statusopdatering. Og på den måde giver man statusopdateringen mere indhold, fordi de, der læser den, kan klikke sig ind på den omtalte person og få flere oplysninger om vedkommende.

Begrebet admin er forkortelsen for administrator. En administrator er den person, der administrerer systemet på bag et website. På websitet har administratoren ansvaret for driften af systemet. Nogle gange findes der to administratorer, hvor den ene har ansvaret for det tekniske, imens den anden har ansvaret for det redaktionelle.

På websites med debatfora findes der oftest en eller flere administratorer, som overvåger de brugeroprettede indlæg. Administratorens opgave er her at sørge for, den gode tone overholdes, og han/ hun kan gribe ind, hvis debatterne løber af sporet.

På Facebook findes der i de forskellige Facebookgrupper brugere, der virker som administratorer.

Et alias er det samme som et brugernavn. Når man opretter en profil på et netmødested, vælger man et brugernavn, som derefter er dét, andre ser og forbinder med ens profil.

Man kan godt kalde sig MichaelHansen, men det er sjovere for eksempel at hedde ”IAmLovely” eller ”MilleMus”…Der er status i at have et spændende eller sejt brugernavn.

App er forkortelsen for applikation. Applikation er et miniprogram, man kan downloade til sin smartphone og computer. App’en kan bruges til hurtigt at tilgå en service som fx Twitter, Facebook, DMI Byvejret, Foursquare og Instagram.

En app er designet til, at brugeren hurtigere og lettere kan udføre en enkelt, specifik handling eller flere handlinger inden for samme emne. Eksempelvis kan man downloade en radio-app til sin smartphone, der gør det muligt at vælge mellem og høre forskellige radiokanaler. Et andet eksempel er den type apps, mange løbere brugere på deres smartphone til bl.a. at opmåle og tage tid på løbeturen.

Arto (www.arto.dk) har i en årrække været børnenes foretrukne netmødested. Man kan udvikle sin egen profil, se video eller kommentere andres profiler, billeder osv. Alle profiler er offentlige, så som forælder er det et godt sted at besøge for at lære børns online verden at kende.

Medierådets undersøgelse fra 2009 viser af 41% af de børn mellem 9 og 16, som har en profil på nettet, også har en profil på Arto.

En avatar er en grafisk repræsentation af en bruger på nettet. I mange af de store spil- og virtuelle verdener starter man med at skabe sin egen figur, vælge dens udtryk, påklædning, frisure osv. Figuren/avataren bevæger sig derefter rundt i den virtuelle verden og møder andre.

At banne en bruger fra et website er, når vedkommende får karantæne fra sitet. Det er slang, som stammer fra det engelske ”to ban”, der betyder at forbyde. Når en bruger bliver bannet fra et site, bliver det gjort forbudt for den pågældende bruger at komme tilbage til sitet. I praksis kan en bruger fjernes fra et site af en administrator, brugernavn og password kan blive slettet fra databasen af administrator, brugerens IP-nummer kan blive blokeret osv.

Der er i udgangspunktet ikke noget i vejen med at lægge et billede af sig selv ud på nettet. Man skal bare huske, at et billede på nettet er fuldt offentligt og kan kopieres af andre. Nogle børn og unge har haft ubehagelige oplevelser med billeder.

For eksempel at et ydmygende billede af en person sendes rundt på skolen. Eller at en helt ung pige kommer til at lægge frække billeder ud og fortryder bagefter. Det sidste kunne for eksempel ske på en hjemmeside som hotpeople.dk, hvor man kan lægge sit billede ud og få point for sit udseende.

Det er vigtigt at tale med børn og unge om forskellen på privat og offentligt. Spørg til deres oplevelser med billeder og hvor de sætter grænsen.

At blogge er en måde at udgive egne tekster på digitalt. Bloggen bliver oftest set som den offentlige dagbog på internettet. Andre blogger med det formål at give sin mening til kende og sætte emner til debat. I den sammenhæng kan blogindlæggene minde om nyhedsbreve, artikler, debatindlæg eller kronikker, man kender fra avisen. På bloggen har læserne muligheden for at kommentere på indlægget og diskutere emnet både med forfatteren selv og de andre læsere.

I forbindelse med blogs støder man oftest på begrebet blogosfæren, som dækker over det community, bloggerne har skabt. Blogosfæren er så at sige den sfære, der udgøres af blogs, og som er baseret på, at bloggene er forbundet til hinanden ved at linke til hinanden. På den måde danner bloggerne et communtiy, hvori bloggerne kan give udtryk for deres holdninger. Blogosfæren opstod i begyndelsen af årtusindeskiftet, og i takt med udviklingen har man de senere år kunnet begynde at dele blogosfæren op i mindre blogosfærer, der henvender sig til forskellige målgrupper og fokuserer på forskellige emner.

Blokeringer kan omhandle flere forskellige elementer i det digitale miljø. Man kan bl.a. blokere personer, og man kan blokere cookies og pop-up vinduer.
Blokering af personer
En blokering forhindrer udvalgte personer i at se ens profil. Ved at blokere en person fra fx ens Facebookprofil klipper man så at sige alle digitale bånd, man har med de vedrørende personer på Facebook. De blokerede personer vil ikke kunne tilgå ens profil, og ens navn vil ikke hverken blive vist i deres søgeresultater eller på deres vennelister. Blokering virker desuden begge veje, så de personer, man har valgt at blokere, vil også blive utilgængelige for en selv.

På Arto kan man ikke blokere andre brugere på samme måde. Man kan blokere – men på Arto betyder dette ikke meget, da den blokerede bruger fortsat kan læse med og se den anden brugers billeder.
Blokering af cookies
I sine browserindstillinger kan man vælge at blokere eller tillade cookies, og man kan tillade bestemte websites, man vil acceptere cookies fra. Det samme gør sig gældende for pop-up vinduer.
 

En bot er et intelligent computerprogram. Ofte er en bot noget, man forbinder med computerspil, hvor botten er en computerstyret spiller. Der findes også chatbots, der har en primitiv personlighed og viden. Et eksempel herpå findes på IKEAs website under funktionen ’Spørg Anna’, hvor Anna er chatbotten.

Mozilla Firefox, Google Chrome, Opera, Internet Explorer og Safari er alle navne på browsere, man kan bruge til at komme på nettet med.
En browser – en webbrowser eller en netlæser - er et computerprogram, som henter og viser websites på ens computer. En browser kan sammenlignes med et fjernsyn, man kan bruge til at zappe rundt og se forskellige tv-programmer på. Kommunikationen mellem server og browser sker som regel med den type protokol, der kaldes HTTP. Langt de fleste browsere i dag understøtter også andre protokoller, såsom FTP, gopher og HTTPS.
 

Indgangsreplikken i et chatrum er næsten altid "hej". Derefter er typiske spørgsmål "hvor gammel er du?" " og hvor bor du?". Når man chatter, kan man være åbenhjertig og personlig uden at nogen kan se, at man rødmer. Man kan skrive om problemer, som man ikke kan tale med familie og venner om.

De fleste børn chatter mest med deres venner, men der er også mange åbne chatrum, hvor man hurtigt kan få nye kontakter. Nogle gange er der også ubehagelige folk, der misbruger chatrum. Der er en række eksempler på børn, som kommer ud for seksuelt grænseoverskridende oplevelser i chatrum.
 

Mange børn og unge foretrækker rådgivning via chat. I Børns Vilkår, Red Barnet og Cyberhus har rådgiverne god viden om børn og unges hverdagsliv med medier.

Se mere om BuddyGuard, Børnetelefonen og Cyberhus her:

BuddyGuard: Professionel, anonym rådgivning for børn og unge, der har oplevet noget ubehageligt på nettet eller mobilen – det kan fx være mobning, chikane eller uønskede henvendelser om sex. Åbningstider: mandag og onsdag kl.19-22 samt tirsdag og torsdag kl.14-17.

Børnechatten: (Børns Vilkår) anonym chatrådgivning der henvender sig til børn og unge, der ønsker at tale med en voksen. Man kan henvende sig med både store og små problematikker. Åbningstider: mandag til torsdag fra 12 til 21 samt fredag fra 12 til 19.

Cyberhus: en hjemmeside for børn og unge – en slags klubhus på nettet. Tilbyder anonym chatrådgivning for børn og unge, hvor man kan tale med en voksen om stort og småt. Åbningstiderne er mandag til torsdag fra 14 til 19.
 

En chatroulette er en type websites, hvor man kan møde tilfældige mennesker fra hele verden gennem en chatfunktion. For det meste foregår mødet og samtalen over webcam, men der findes også chatrouletter, hvor samtalen forløber via et chatrum mellem to eller flere brugere. Denne form for chat på nettet kaldes chatroulette, fordi det er tilfældigt, hvem man kommer til at sidde over for og chatte med. Man bestemmer selv som bruger, hvornår man forlader samtalen, og om man fortsætter en ny samtale med en anden, tilfældig bruger. Når en bruger bliver afbrudt og forladt midt i en samtale, kaldes det, at vedkommende bliver nexted.

Chikane, der foregår via nettet kan virke voldsomt intimiderende. Dels kan det være svært at finde ud af, hvem der står bag. Dels er de sårende beskeder eller billeder offentlige, så alle kan se dem.

Koordineret chikane
Der er eksempler på, at børn og unge oplever koordineret chikane Det kan f.eks. være beskeder fra forskellige afsendere - men med samme truende indhold. Eller en lang liste af onde kommentarer på facebook. Denne slags chikane kan være del af et mobbemønster.

Seksuel chikane
Chikane kører tit på udsagn om ofrets seksualitet, da det er et meget sårbart område – især for teenagere. En 13-årig pige oplevede for eksempel, at der pludselig i hendes profiltekst stod ”jeg er til ældre mænd”. En anden oplevede, at der var lagt en scoreliste ind med konkrete navne på drenge i parallelklassen.
 

Clickjacking kaldes af nogen for UI (‘User Interface’) afhjælpning. Det er en måde at narre brugere på nettet til at afsløre fortrolige og personlige oplysninger med det formål at få kontrol over deres computer. Clickjacking er som regel et stykke kode eller et script, der downloades til brugens computer ved, at brugeren klikker på en knap, der giver udtryk for at være til for at udføre en helt anden funktion. Det sker derfor, imens brugeren i god tro klikker sig rundt på et tilsyneladende harmløst website.

I sammenhængen med brugen af digitale medier forstås et community som det sociale fællesskab, man kan opnå med andre brugere gennem et socialt medie som fx Facebook, Twitter og blogs.

En cookie er et stykke data, der indeholder oplysninger om den bruger, der opholder sig på et givent website. Man kender typisk fra, når man er logget på et website – så husker webbrowserens ens login for et begrænset periode, så man ikke behøver at logge af og på, hver gang man klikker sig til et nyt sted på sitet. En cookie bruges til godkendelse af brugeren, identifikation af en brugersession, brugerens præferencer, indkøbskurven ifm webshopping eller lignende handlinger, der kan gøre lettere ved at lagre brugeroplysningerne.

Se Mobning på net og mobil

Cyberstalking er en måde at bruge internettet, mobiltelefonen eller andre digitale medier til følge efter, undersøge eller opsøge en person, en gruppe af personer eller en organisation på. Det handler om, at man via søgemaskiner og sociale medier på nettet søger information om en person, uden at vedkommende ved besked herom. Cyberstalking er forskellig fra at følge efter en person uden brug af digitale medier, offline stalking, men af og til fører cyberstalking til det eller er ledsaget af offline stalking og i nogle tilfælde mobning. Cyberstalking kan ligeledes være forbundet med cybermobning.

Cyberstalking kan omfatte falske beskyldninger og systematisk overvågning. Cyberstalking kan derfor indebærer trusler, identitetstyveri, beskadigelse af data eller udstyr, opsøgning af mindreårige til sex eller indsamling oplysninger med det formål at chikanere. Men cyberstalking kan også bunde noget så uskyldigt som en forelsket pige, der via google og Facebook søger efter oplysninger på den dreng, hun er forelsket i. Cyberstalking kan også skyldes ren nysgerrighed, der gør, at man søger oplysninger om gamle klassekammerater, den ny kollega, familiemedlemmer og andet.
 

Man skriver simpelthen et indlæg og sender det af sted. Derefter bliver det lagt ud på hjemmesiden. Afhængig af hvor mange, der svarer på et indlæg, kommer der en lang tråd af indlæg om samme emne.

Alle de store netmødesteder for børn og unge har debatsider. Der er næsten altid stor aktivitet i debatterne, og det er oftest en positiv oplevelse at se, hvordan børn og unge tager del i hinandens overvejelser og bekymringer.

Der er selvfølgelig altid nogen, der skal misbruge debatten til at skrive ligegyldige eller chikanerende indlæg. Derfor har de fleste udbydere en eller anden form for censurering af indlæg i debatten.

Se mobning på net og mobil

DM er forkortelsen for ’direct message’. Direct message er en funktion over Twitter, hvor du kan sende en besked direkte til en bruger, som kun han/ hun kan læse. Det er kort besked på 140 tegn, der kun sendes fra en bruger til en anden - lidt lige som en sms. DM bliver brugt som slang og i nogle tilfælde som et udsagnsord: ”Du kan lige DM’e mig om den aftale i næste uge.”

Det sociale netværk ”Facebook” indtog Danmark i 2008 og Danmark er i 2011 det land i verden, hvor der er flest profiler pr indbygger. Facebook handler om at dele informationer.
Folk kommenterer, laver statusopdateringer, lægger billeder op, spiller spil eller geo-tagger hinanden.

Man skal officielt være 13 år for at oprette en Facebook profil, men rigtig mange danske børn under 13 har en profil.
 

Alle kan på to minutter oprette en profil på for eksempel Facebook. Derfor bliver der også oprettet falske profiler, eller ”Fake-profiler”. Fake-profiler bruges af personer, der ønsker anonymitet. Eller til at lave sjov med en anden person – eller til at mobbe.

Når man er online på nettet, er det let at færdes anonym rundt på de forskellige medier. Og når ens identitet er skjult for andre brugere, er det lettere at opføre sig ubehøvlet og hensynsløst, fordi ens adfærd er uden konsekvenser.

Flaming er fjendtlig, grov og fornærmende beskeder og samtaler, der finder sted mellem to eller flere brugere på nettet. Flaming sker normalt i sociale sammenhænge på nettet som fx i svar til en statusopdatering på Facebook eller svar til et blogindlæg. Oftest sker flaming, når brugere diskuteret et emne, og diskussionen ophedes. Men det kan også blive fremprovokeret af tilsyneladende helt banale udtalelser.

Nogle personer færdes i debatforummer og bloggosfæren for udelukkende at starte flaming. Disse brugere kaldes trolde – se: trolling.

Flick